Mexico - onsdag den 02. juli 2008

Slentretur i centrum

Tilbage

Mit "vækkeur" ringede ved 6-tiden. Jeg stod op og fik styr på lidt fotobackup og gik over på Zocaloen, for at se dagens flaghejsning. Det er lidt fascinerende at se på. I dag var der ikke særlig mange mennesker, for at se på - dagen i forvejen var der rigtig mange.

Lasse og jeg spiste tidlig morgenmad - i hvert fald i forhold til de andre 2 7-sovere... Restauranten var fyldt godt op. Der var et arrangement af en eller anden art deroppe.

I dag ville vi bare dandere rundt i centrum og kigge på det, der kom forbi. Det gav en ganske underholdende dag.

Marie afstak kursen og målet var et højt tårn Torre Latino, der skulle have en god udsigt fra 43. etage.

Vejret var fint. Skyet men ikke optræk til regn.

Det er lidt specielt at gå rundt i gaderne. Duftene og de anderledes forhold gør det hele spændende. Masser af trafik og masser af mennesker. Butikkerne er typisk ganske små, set ud fra facaden men mange gange er de dybe og dermed har de mange ting alligevel. Vi vægrer os lidt for at gå ind i butikkerne, fordi vi ikke kan spansk. Men de virker ikke så pågående, som vi før har oplevet. Vi fandt ud af, at elektronik koster det samme, som i Danmark. De har ikke den nye udgave af Canon (450D) men den tilsvarende (den hedder noget med Rebel TI). Prisen var godt 6000 kr. Det kan man også få det til i Danmark.

Efter at have slentret rundt, fandt vi en cafe på en plads. Her kunne vi hvile benene og samle kræfter til den videre tur. Vi fortsatte vores vandring og rundede bl.a. en fredelig demonstration, hvor megafonholderen havde overordentlig svær, ved at få folk til at råbe med i kor. Så han fyrede lidt op under dem, ved at skyde nogle store kanonslag (raketter) af. Lasse mente, at det var crysantimumbomber.

Vi fandt frem til Torre Latino. Det kostede et lille beløb at komme derop og det var bestemt værd, at tage derop.

Udsigten over Mexico City - ja, det vi nu kan se af byen, for den breder sig jo vildt - var helt fin. Der var meget dis i luften. Smog har det nok været. Men alligevel kunne vi se en masse deroppe fra. Vi kunne bl.a. se flyene lande i lufthavnen ikke så langt fra tårnet. Rundt omkring var der opsat kikkerter, som man for et lille beløb kunne bruge. De var meget kraftige og som Lasse sagde, så kunne man næsten se folks farve i øjnene på Zocaloen en lille kilometer væk.

Så var det frokosttid og vi fandt en gågade med flere restauranter. Marie valgte en ud, der serverede tequila. Jeg skal vist til at passe lidt på hende! Nå, men det blev til lidt frosne jordbær med creme til Vibe og Marie. Lasse fik dagens portion fritter og jeg bestilte taco's i den forvisning om, at det var lidt chips. Men det var majspandekager. De smagte nu OK og jeg fik lært at "muy picante" på en bøtte med rød sauce (chili) betyder STÆRK. Heldigvis havde jeg bestilt en øl og da den var drukket og vi næsten var klar til afgang, blev der sat en ny foran mig. Der var nemlig 2 øl for ens pris på programmet. At øllet så næsten kostede det dobbelte af, hvad vi plejede at betale, er en anden historie. Den gled ned på det muy picante sauce.

Vi var efterhånden tæt på hotellet og vi gjorde et lille toiletbesøg på vores værelser, før Vibe og Marie atter kastede sig på kjolejagt. Jeg var overbevist om, at nu skulle der handles, men jeg tog fejl. Lasse og jeg gik også en tur i gaderne men vi nåede kun lige ned, da det begyndte at regne. Vi stod i læ ved forskellige butikker men regnen tog til og blev suppleret med nogle ordentlige tordenskrald, der fik formiddagens bomber til at blegne. Vi fandt en stor tøjbutik tæt på hotellet. Her solgte de bl.a. Lewisbukser til 350 kr. Digitale billedrammer virkede lige så dyre, som derhjemme, så vi fik heller ikke handlet men hastede i stedet tilbage til hotellet, for at holde lidt siesta.

Aftensmaden skulle indtages på restaurant El Cardinal, som vi var blevet anbefalet af et dansk par. Værten var en meget sød mand, der talte et godt engelsk. Han kunne faktisk godt være englænder. Vi fik det sidste ledige bord lige foran en, der sad og underholdt på klaver. Det var en anelse højt men han holdt nu hurtigt fyraften, så vi klarede det.

Vi var blevet advaret om, at standarden var højt og at folk sad i jakkesæt og stiv pus. Vi havde selvfølgelig fundet vores fine kluns frem også, så vi ikke faldt helt igennem.

Vi fik en tequila til aperitif og bestilte maden. Den viste sig at være super. Det var ikke vanvittig dyrt men heller ikke billig efter Mexicanske forhold. Vi spurgte tjeneren om det var normalt, at drikke vin til mad. Det så ikke sådan ud, når vi kiggede på de andre borde, men vi fik et vinkort og fandt ud af, at de havde en Gran sangre de Torres fra Spanien til samme pris som deres mexicanske vine, så dem måtte vi vente med at smage...

Til dessert fik vi kaffe og en tequilalikør, serveret i chokoladekrus. Flot og enkelt. Og det smagte super.

Så defilerede vi tilbage til hotellet. Klokken var kun ca. 19. Det var helt mærkeligt at have spist så tidligt, når nu man ved, at Mexicanerne først går ud og spiser sent. Lasse og Vibe blev på hotellet, mens Marie og jeg gik en lille aftentur. Vi skulle have brændt lidt af tequilaen og vinen af igen. Det lykkedes ikke helt for mit vedkommende, med et tungt hoved resten af natten til følge.

Endnu en varm nat fulgte. Vi vågnede bl.a. ved 3-tiden og foretog et par telefonopkald til Vibes tandlæge i Danmark. Ferielukket... Vores forsikringsselskab anbefalede os at prøve at få lavet en ny skinne til Vibe. Vi måtte tage regningen med hjem. Han mente, at det var dækket...